Loudliving

Genbrug på højere niveau

I Loudliving arbejder vi aktivt med genbrugsmaterialer, og vi hjælper byggebranchen med at genanvende byggeaffald, som stadig har kvalitet.

Vi omdanner materialer fra bygninger i forbindelse med nedrivning eller renovering til nye produkter. Dette er bæredygtigt genbrug på et logisk niveau.

Hvorfor genbruge byggematerialer?

Hvert år kommer mere end 3,5 mio. ton affald fra bygge- og anlægsbranchen. Det svarer til mere end 25 % af Danmarks samlede affald. Ved at genanvende materialer fra byggebranchen er vi med til at reducere affald og forurening i Danmark.

REUSE

ReDesign og Renovation

Med Reuse går man væk fra den måde, der hovedsageligt arbejdes på i dag. Genbrugte materialer som gamle gulvbrædder passer nemlig ikke nødvendigvis ind i moderne maskiner.

Derfor kræver vores arbejde ekstra kærlighed, tid og fordybelse, som dog til gengæld ender ud i et unikt og bæredygtigt produkt. Vi arbejder ud fra tankegangen om, at alt kan og skal bruges. Det gælder også, når vi bruger nye materialer.

Ældre møbler er ofte bygget i høj kvalitet og kan derfor klare mange år endnu, hvis bare de får en kærlig hånd. Derfor renoverer vi møbler, så de står som nye igen.

Nogle gange er møblerne så medtagede og slidte, at et komplet redesign er nødvendigt. Vi integrerer det gamle møbel i det nye design. På den måde bevarer vi møblet og den affektionsværdi som som det ofte har, mens det forbliver funktionelt.

Når fortidens materialer bliver til nye møbler og interiør

For os er fortiden noget af det mest spændende, der findes. Der er så mange værdifulde genstande, som er gået tabt gennem tiden, selvom de kunne have eksisteret i mange år endnu.

Vi kæmper derfor for at få fat i gamle materialer, der har historisk værdi, så vi kan give dem nyt liv og bevare en del af vores kollektive historie.

Møbler og interiør til de mange næste generationer

Moderne produktionsmetoder tager sjældent hensyn til miljøet. Det gælder både ved selve produktionen, men også ved materialernes kvalitet. Produkter bliver simpelthen ikke længere bygget til at holde, og der er meget spild.

Derfor anvender vi gamle materialer, som allerede har overlevet tidens slitage. På den måde sikrer vi, at vores møbler og interiør altid er slidstærke og af høj kvalitet. Vores produkter kan holde i flere generationer, og de fremstår stadig moderne og smukke, når trends skifter.

Vores egen historie

Det startede i Børssalen

Loudliving startede med en drøm om at skabe produkter, hvor materialets fortid smelter sammen med moderne formgivning. Det drejer sig ikke kun om nogle planker med mange år på bagen eller et sjovt design for designets skyld, men et slutprodukt, hvor form, funktion og historie går op i en højere enhed.

Derfor var det også fuldstændig uvirkeligt, da det blev muligt at erhverve det gamle sildebensgulv, som ellers havde ligget i Børsen siden 1857.

Gulvet er unikt og et vaskeægte stykke Danmarkshistorie. Træet er af en uddød eukalyptusart, og store personligheder som C.F. Tietgen og mange andre mægtige købmænd og handelsfolk har haft deres daglige gang på netop dette gulv.

De ikoniske gulvbrædder er nu blevet til en moderne bordserie, vi har valgt at kalde Børsenbordet.
Det skuer både tilbage til de mange vigtige beslutninger, der er taget i børssalen, men også frem i tiden som et bord, der kan gå i arv i generationer.

Et bæredygtige valg

Loudliving har rykket sig meget, siden vi startede med Børsenbordet. I dag har vi flere varianter af historisk træ, og vi arbejder også med renovering og redesign af gamle møbler. Større interiørprojekter fylder også meget, og vi har flere opgaver fra nedrivningsprojekter i gang.

For vi er mere end et livsstilsbrand. Vi er en af de førende aktører inden for genbrug af materialer fra nedrivninger i byggebranchen, og vi arbejder tæt sammen med entreprenører og bygherrer.

Derudover vejleder vi virksomheder og byggeansvarlige i korrekt nedrivning, så materialer kan genbruges ordentligt.
Vi opkøber store partier genbrug fra nedrivningsprojekter og anvender dem til at skabe nye produkter.

Vi brænder for vores fag og elsker, at vi har mulighed for at give dansk historie nyt liv.

Sammen om en bedre fremtid

Hos Loudliving arbejder vi for en bedre fremtid.
Flere af FN’s 17 Verdensmål er en integreret del af vores daglige drift.

8. Anstændige jobs og økonomisk vækst

Frem til 2030 skal den globale ressourceeffektivitet inden for forbrug og produktion løbende forbedres. Både for at fremme økonomisk vækst ved at skabe højere produktivitet og teknologiske gennembrud og for at opnå fuld og produktiv beskæftigelse og anstændige jobs for alle.

Hele omdrejningspunktet for Loudliving som virksomhed er en god og bæredygtig økonomisk vækst. Det gør vi hovedsageligt ved at genbruge gamle materialer og give dem nyt liv. Hertil tager vi et ansvar for bedre og bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre for at undgå ressourcespild. Vi er af den opfattelse, at alt kan og skal bruges.

12. Ansvarligt forbrug og produktion

Vi er alle nødt til at leve mere bæredygtigt, og især vores forbrug og produktion skal ændres. Der masseproduceres ting, som enten ikke bliver skabt under ordentlige forhold eller med et enormt stort og unødvendigt ressourceforbrug.

Derfor arbejder vi i Loudliving først og fremmest ud fra tankegangen om reuse og redesign. Vi mener, at gamle gulvbrædder sagtens kan bruges på lige fod med nye materialer, og så giver de samtidig et langt mere unikt udtryk.

13. Klimaindsats

Vi skal handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. Derfor bør alle virksomheder udlede mindre CO2. Den omstilling er vi allerede i fuld gang med.

Først og fremmest bruger vi hovedsageligt materialer, som allerede tidligere har haft en anden funktion. Det kunne for eksempel være det originale træ fra Nyboder, som vi omdanner til en lang række af møbler og interiør. Derudover bruger vi altid alt materialet. Intet må gå til spilde.

En del af Go Green Denmark

Vi er stolte over at være medlem af GoGreen Denmark netværket. GoGreen Danmark er både en guide til dig som forbruger og et erhvervsnetværk for virksomheder med en bæredygtig profil. GoGreen Danmark favner mangfoldigheden af iværksættere, små og mellemstore virksomheder og organisationer, der hver dag tænker bæredygtighed ind i måden, de driver forretning på.

Hent GoGreen’s APP
Du kan hente app’en der viser virksomheder, som er medlem af GoGreen Denmark og som lever op til deres høje standarder for bæredygtighed. Hent app’en her