En komplet ombygning
Sandberg Optik i Charlottenlund blev til et omfattende projekt, for der skulle produceres en masse interiør. Derfor skabte vi alt fra reoler, bænke og borde til et køkken-/barområde.
Den længste reolside, vi skabte, var over otte meter lang. Og så var der I alt ni tårne med hylder og skabe med skuffer i dem alle.
Reoler bygget fra bunden
For at tilgodese det lidt herskabelige udseende i den moderne optikerforretning lavede vi alle reolernes låger med fyldninger. Derudover blev det til et hav af hylder i reolerne samt udfræsninger til LED-belysning.
Stilrent design
Hos Sandberg Optik lagde vi vægt på, at det skal være behageligt at besøge butikken. Derfor skabte vi et caféområde til kaffen, indbygget køleskab til champagnen og lavede plads til de daglige møder med kunderne.
Vinduespartiet ud mod gaden fik en dyb bænk, der samtidig fungerer som radiatorskjuler, mens de indbyggede bord m/skuffe og ben i egetræ matcher det nylagte sildebensgulv.
Hele indretningen blev utrolig vellykket med en flot arbejdsindsats og en god dialog mellem butikkens ejere og Loudliving.
“Reolerne høster mange positive bemærkninger”
Dorthe Sandberg, Indehaver